FORUM FOR
SOCIALT FOLKESTYRE
Program
Frihed
Retfærdighed
At mindske smerte
At mindske skade
Forum for Socialt Folkestyre er humanistisk. Det betyder, at
Forummet ser mennesker som værende vigtigere end dyr og planter, og at dette
syn på mennesker er indlejret i forummets politik. Samtidigt ser Forum for Socialt
Folkestyre mennesket som en del af naturen, som det derfor er vigtigt at drage omfattende
og alvorlig omsorg for.
Forum for Socialt Folkestyre er venstreorienteret. Det vil sige, at Forum for Socialt Folkestyre går ind
for, at de svageste skal have mere magt over deres eget liv og bedre muligheder
for at leve.
Forum for Socialt Folkestyre er universalistisk. Det betyder,
at forummet ser alle mennesker som værdifulde, uanset hvor de kommer fra, og
uanset om de er kvinder eller mænd eller definerer sig som et tredje køn, eller
hvilken hudfarve de har.
Forum for Socialt Folkestyre er socialliberalt. Det betyder,
at forummet både vil bruge virkemidler fra den klassiske socialisme og den
klassiske liberalisme for at give de svage grupper bedre liv og mere magt over
deres eget liv.
Fra den liberale værktøjskasse vil forummet bruge
ytringsfriheden, retten til kritik af magt, retten til kritik af alting, loves
legitimitet gennem vedtagelse i kompetente demokratiske forsamlinger, et
samfund med lov og ret og magtens forfatningsgaranterede deling og begrænsninger.
Af løsninger, som er hentet fra socialisme, vil Forum for
Socialt Folkestyre tale for, at samfundets love og regler skal gælde for de
store kapitalkoncentrationer, der ligger bag store virksomheder. Forum for
Socialt Folkestyre vil begrænse store nationale og multinationale virksomheders
mulighed for at danne monopoler. Forummet vil også kæmpe for arbejderes og små
virksomheders rettigheder både lokalt, nationalt og internationalt. Det er
Forum for Socialt Folkestyres holdning, at alle mennesker har ret til et trygt
arbejdsliv, der tilvejebringer så stor en indkomst, at ethvert voksent menneske
kan forsørge sig selv og sine. Det er desuden forummets holdning, at samfundet
har pligt til at organisere forsikringer og ordninger for arbejdsløse, syge og
uarbejdsdygtige.
Forum for Socialt Folkestyre er antiutopisk. Det vil sige, at forummet mener, at det socialliberale blik på verden afstedkommer løsninger, der fremmer frihed og retfærdighed, og som hæmmer skade og smerte, men at Forum for Socialt Folkestyre derudover ikke mener, der i verdenshistoriens fremtid vil indfinde sig en politisk tilstand, som er uden modsætninger, undertrykkelse og konflikter, der kalder på politiske løsninger.
Forum for
Socialt Folkestyre ser en række muligheder for verden lige nu, og forummet ser
nogle udfordringer.
MULIGHEDER:
Global
bevidsthed
Det er en mulighed for venstreorienteret politik, at kendskab
til forhold over hele kloden er tilgængeligt. Dette medfører en mulighed for
koordinering af kampen for retfærdige forhold og for mere frihed for verdens
svageste. Samtidig er internationaliseringen af information en chance for at
koordinere kampen mod klimaforandringer overforbrug af sjældne jordarter og
miljøskadelige udledninger. Når information deles jorden over, kan det blive
til en verdensomspændende brainstorm over, hvordan samfundene sparer på og
genanvender de ressourcer, der bliver brugt til at producerer varer, som skal
smides væk. Den internationale vidensdeling kan også hjælpe til med, at samfundene
bliver bedre til at producere mad fra kød på en måde, som afstedkommer bedre
liv og mindre smerte og skade for dyrene i kødproduktionen.
Kritik, lov
og ret
Det er en mulighed for venstreorienteret politik, at mange
samfund verden over er indrettet på en måde, der gør det muligt at kritisere
magt og at kritisere systematiske strukturer i samfund og normer, som hæmmer
frihed og retfærdighed, og som samtidigt fremmer skade og smerte. I forlængelse
heraf er det godt, at mange af verdens samfund er indrettet således, at der er
love, som regulerer borgernes adfærd. De regelbundne samfund er tit forbandet
med love og bestemmelser, der gør livet værre for de svageste. Men et
regelbundet samfund er bedre for de svageste end den rene vilkårlighed, ud af
hvilken meget af den smerte og den skade, som er påført verdens svageste, er
kommet fra. I et regelbundet demokratisk samfund kan love og bestemmelser laves
om, så de medfører bedre liv for dem, der har det sværest.
UDFORDRINGER
En
kapitalistisk feudal tidsalder
I en dansk sammenhæng har vi set, hvordan virksomheden, Nets
har bevilget deres ledende direktør en bonus på flere hundrede millioner
kroner. Senere blev den samlede direktion i Nets bevilget bonusser på flere
milliarder kroner. Nets er i stand til at være så rundhåndet overfor sine
ledende medarbejdere, fordi virksomheden har monopol på NemId, som næsten alle
voksne danskere er i besiddelse af for at komme i kontakt med det offentlige og
vigtige virksomheder. Nets udnytter den magt, virksomheden har i kraft af dens
monopol i det danske samfund. Forum for Socialt Folkestyre kræver, at
virksomheder med magtstatus på niveau med Nets tvangsopdeles eller overgår til
samfundseje.
Det er en udfordring for alle lande, der har folkestyre, at
verden nu kender til virksomheder, som styres af så store
kapitalkoncentrationer, at disse kapitalkoncentrationer ofte overgår, hvad der
omsættes for på et år i et mindre land som Danmark. Disse virksomheder har
magt, som ofte ikke gavner det almene vel, og som imødegås af for få
begrænsninger. I denne sammenhæng er det aldeles bekymrende, at internationale
handelsaftaler mere og mere forsynes med såkaldte
investorbeskyttelsesklausuler, som gør det muligt for virksomheder at sagsøge demokratiske
lande for ved demokratiske beslutninger at vedtage love, som internationale
virksomheder ikke kan lide. Endnu værre er det, at de fora, hvor de
multinationale virksomheder skal have deres søgsmål afgjort, er sammensat af
forretningsfolk og embedsmænd. Således bliver folkevalgte fora de facto afsat,
og retsstatens normale procedurer bliver sat ud af spillet ved traktater, som
desværre er blevet forhandlet på plads uden meget offentlighed og
gennemskuelighed.
I det hele taget er verden måske på vej ind i en ny feudal
tidsalder, hvor magten mere og mere hviler hos de mennesker, der står bag de
store kapitalkoncentrationer, hvis interesser i stigende grad bliver kilden til
love og regler, som mindre og mindre er resultater af demokratiske processer i
demokratiske samfund.
Forum for Socialt Folkestyre vil have en verdensforandring,
hvor de store virksomheder og deres store kapitalkoncentrationer er underlagt
regelbundne samfunds legitime demokratiske beslutninger.
Flere af de store multinationale virksomheder har grundlagt
imperier, som indenfor internet og informationsteknologi har gjort meget godt i
verden. Men disse virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder er også
er med til at vedtage nye grænser for ytringsfrihed og acceptable ytringer.
Disse grænser retter sig mere efter, hvad der er de store virksomheders
interesser end samfundenes ytringsfrihedsregler, som har fået deres legitimitet
igennem lange og komplicerede processer. Alle regler for ytringsfrihed skal
selvfølgeligt være vedtaget på en måde, der henter sin legitimitet fra
demokratiske samfund og ikke fra, hvad der er denne eller hin virksomheds
interesse. Der ses også en tendens til at de store techgiganter ser de
mennesker, der gør brug af techgiganternes tjenester, som produkter og ikke som
kunder eller mennesker med rettigheder. Således bliver techgiganterne mere
styret af de selskaber, som betaler for reklamer, end af de mennesker, som
bruger techgiganternes tjenester. Her er lovgivere i alle lande nødt til at
være brugernes advokater overfor techgiganterne. Der er også nødt til at være
sociale medier, som fungerer som alternativ til techgiganternes medier.
Verdensøkonomien er global. Det giver mange virksomheder mulighed
for at flytte den arbejdsintensive del af deres produktion til lande med lavere
produktionsomkostninger. Det er især problematisk i forhold til arbejdere, der,
i lande med ringe regulering af arbejdsmiljø, arbejder under kummerlige vilkår.
Således er det et vilkår i det moderne samfund, at produktionen af mange varer
forårsager smerte og skade og hæmmer frihed og retfærdighed. Smerteligt er
dette også i et land som Danmark, hvor reguleringen af arbejdsmarkedet har mere
end 120 år på bagen, men hvor de varer, der købes af forbrugerne, vel er
produceret under samme niveau af smerte og skade som for mange år siden. Denne udvikling imod mere udnyttelse og
forarmning af arbejderklassen på verdensplan er sket på grund af
globaliseringen og den dertil hørende deregulering af arbejdsmarkedet.
Derfor kræver Forum for Socialt Folkestyre, at alle varer
forsynes med mærker eller deklarationer, der gør det tydeligt, under hvilken
arbejdsmiljøstandard den enkelte vare er produceret. På samme måde skal alle
madvarer tillige forsynes med mærker eller deklarationer, som forklarer
forbrugerne, hvilket miljømæssigt skadeniveau, denne vare er produceret under,
eller hvor meget smerte på dyr, en vare med kød i har forårsaget. Forum for
Socialt Folkestyre vil med disse deklarationer og mærker arbejde henimod mere
og mere frihed og retfærdighed for arbejdere i alle lande og for mindre skade
og smerte for mennesker og dyr.
Derigennem håber Forum for Socialt Folkestyre ved
forbrugernes magt at kunne bedre forhold indenfor globalt arbejdsmiljø, miljø
og dyrevelfærd. Men mærkning gør det ikke alene. De forskellige internationale
fora må dirigeres til ikke kun at tjene kapitalkoncentrationernes interesser
men tillige de svagestes. Det skal ske igennem en demokratisering af de
internationale fora, så de bliver mere demokratiske, og så de forhåbentligt
handler for at formindske den smerte og skade den globaliserede kapitalisme
forårsager.
Der ses også i disse år en bevægelse hen i mod, at
virksomheder med store kapitalkoncentrationer bag sig mere og mere flytter
deres virksomhed og endnu mere vigtigt deres skattebetalinger hen til de lande,
hvor selskaber skal betale mindst i skat. Dette skaber et skatteræs imod
bunden, der fungerer sådan, at lande og samfund begynder at konkurrerer med
hinanden om at have den laveste skat for virksomheder, hvilket igen fører til,
at samfundenes muligheder for indtægter formindskes. Forum for Socialt
Folkestyre kræver, at der internationalt etableres mindstegrænser for
selskabskat, så samfundene kan sikres en vis indtægt, som stammer fra
multinationale virksomheder, der fungerer i de forskellige samfund.
Klimakrise og miljøkrise
Forum for Socialt Folkestyre er meget
bekymret over den påvirkning, som de menneskeskabte klimaforandringer vil have
på verdens samfund og de svagestes position i verdens samfund, når
klimaforandringernes virkning slår igennem i form af oversvømmelse i mange egne
af verden og tørke i mange andre.
Forum for Socialt Folkestyre vil have en
ambitiøs klimapolitik. Der skal afsættes mange penge til at forske i bedre og
mere håndtérbare batterier til biler og til at udvikle brintbiler. Der skal
afsættes mange penge til at forske i batterier til fly eller til at udvikle
fly, der bruger brint som brændstof. I det hele taget skal der afsættes mange
penge til forskning i produktion, som ikke udstøder co2.
Det skal på sigt være ulovligt at
købe biler, der drives af fossilt brændsel. Tidshorisonten for dette forbud er
den tid, det tager at effektivisere produktionen af elbiler, så de bliver lige
så billige bilstørrelse for bilstørrelse som de tilsvarende biler, som drives
af fossilt brændstof. Dette er vigtigst med hensyn til de billigste biler, som
jo købes af den fattigste del af befolkningen. Flyrejser, der ikke har et
samfundsgavnligt formål, skal forbydes, indtil det tidspunkt, hvor verden ser
batteridrevne eller brintdrevne fly, som kan flyve med passagerer. Kødproduktionen
skal så vidt muligt bringes ned i omfang. Dette skal dog ske i et tempo, der
tager hensyn til, at alle mennesker i verden kan få nok sund og varieret mad.
Dette skal også ske på en måde, så dyreproduktionen afstedkommer mindre smerte
og mindre skade for de dyr, der holdes med henblik på at producere
menneskeføde.
Som
middel til at nedbringe de menneskeskabte klimaforandringer anser Forum for
Socialt Folkestyre atomkraftenergi for meget svært at komme uden om. Atomenergi
udleder nemlig ikke CO2, og ved at bruge atomkraftenergi kan samfundene komme
til at producere CO2-fri el og få en stabil elproduktion uden CO2-udledning
hurtigere end, hvis man kun satser på sol og vindenergi. Imidlertid er det det
problem ved atomkraftenergi eller kernekraft, at det kan være meget
ufleksibelt. Det er svært at skrue op og ned for kernekraft, og derfor passer
atomkraft som udgangspunkt dårligt med anden fossilfri energi som solenergi og
vindkraft, hvis mængde jo varierer, alt efter hvor meget sol og vind, der er på
et givet tidspunkt. Forum for Socialt Folkestyre ønsker at løse dette problem
ved at bygge mange og små atomkraftværker fremfor få og store. Således kan værker
lukke ned for produktionen i perioder med meget sol- og vindenergi, og modsat
kan værker atter begynde at producere el i perioder, hvor solanlæg og
vindmøller ikke producerer så meget energi. For Forum for Socialt Folkestyre er
det selvindlysende, at etableringen af kernekraft forudsætter, at der kun
etableres atomkraftværker med den allerhøjeste tilgængelige sikkerhedsstandard.
I
øvrigt er der uheldige afledte effekter af omstillingen til et CO2 neutralt
samfund. Produktionen af batterier afstedkommer for eksempel chokerende meget
forurening de steder i verden, hvor man driver minedrift for at skaffe de
materialer, man laver batterierne af. Forum for Socialt Folkestyre ønsker et
både CO2-neutralt samfund og et samfund, der er fuldt cirkulær, således at
samfundene omstilles henimod en tilstand, hvor de materialer og jordarter, der
bruges i vareproduktionen, genbruges.
Migrantkrise
Verden har i de sidste mange år set strømme af migranter fra
fattige egne af verden til mere velstående dele af verden. En del af krisen
skyldes, at grænserne for arbejdskraftens frie bevægelighed er blevet porøse.
Med denne udvikling er det blevet muligt for en arbejder fra Ukraine at tage
til Polen for at tage arbejde til en løn, som er højere end den ukrainske men
lavere end den polske, hvilket har gjort, at mange polske arbejdere ikke har
kunnet finde arbejde i Polen til en løn, med hvilken de kunne forsørge sig og
sine. Tværtimod har polske arbejdere kunnet finde arbejde i Danmark for
eksempel til en løn, som var højere end i Polen, men som var så lav, at danske
arbejdere ikke kunne leve af den eller brødføde sin familie. Forum for Socialt
Folkestyre ser med skepsis på denne systematik i migrationsstrømme, hvor
arbejdere fra et land rejser til et andet land, hvor de presser dette lands
arbejdere til at rejse til et tredje land, hvor de så presser dette lands
arbejdere ud i videre migration eller arbejdsløshed. Forum for Socialt
Folkestyre arbejder derfor for en global orden, hvor alle samfund indrettes
sådan, at alle mennesker kan finde arbejde, der hvor de bor, og hvor alle
mennesker med dette arbejde kan forsørge sig og sine. Det vil forummet konkret
gøre ved at arbejde for ordninger i alle samfund, hvor det skal sikres, at alle
voksne myndige mennesker ved anstændigt arbejde kan få en løn, som er høj nok
til at forsørge en familie i det pågældende samfund. For eksempel ved at der
vedtages mindstelønninger bundet op på varer og goder. Måske kunne en sådan
mindsteløn i samfundene indrettes sådan, at mindstelønnen for en voksen efter indkomstskat
mindst skal være på fire gange den pris, som, i et land eller på en egn, betales pr. måned i afdrag eller
leje for en bolig, der passer sig til to voksne og tre børn. Måske kunne en
mindsteløn fastsættes sådan, at der skal kunne købes så og så meget brød eller
så og så mange madvarer for den disponible indkomst efter skat.
Migrantkrisen er stor og kompleks. Den består også af
mennesker, der flygter fra despotiske, diskriminerende og totalitære regeringer
for at komme til retssamfund, som i sammenligning behandler borgere ordentligt.
Migrantkrisen kommer i højere og højere grad til at bestå af mennesker, der
ikke kan bo, der hvor de er født, på grund af klimaforandringer, som forårsager
oversvømmelser og tørke.
Forum for Socialt Folkestyre ønsker et verdenssamfund, der er
så stærkt, at det kan gribe ind overfor regeringer, der træder
retsstatsprincipper under fode.
Migrantstrømmenes mange mennesker, der rejser til andre lande
for at finde bedre liv, skaber også ustabilitet i modtagerlandene, hvor
migranterne konkurrerer med landenes egne befolkninger om lavtlønsarbejde, og
hvor områder med billige boliger ofte bliver områder med kulturelle spændinger.
Ofte overlades det til den del af befolkningen, der i
forvejen har færrest ressourcer at stå for integrationen af de nytilkomne.
Forum for Socialt Folkestyre ønsker at integrationen af migranter bredes ud på
flere samfundsklasser og på alle slags boligområder. Forum for Socialt Folkestyre ønsker, at enhver migrant underkastes
et borgerskabsprogram med grundig oplæring i et samfunds kultur og i
retsstatens principper. Dette borgerskabsprogram kunne både foregå nationalt og
internationalt.
Internationalt kunne man måske oprette lukkede byer under
international jurisdiktion. I disse byer skulle migranter tage ophold. Her
skulle migranterne behandles godt, og de skulle oplæres i godt borgerskab,
sprog og fag, så de kunne blive klar til at tage ophold i et land, som
eventuelt havde brug for deres arbejdskraft, og så migranterne ville ankomme
som betydeligt mere integrerbare, end når mennesker rejser over grænser i
kløerne på skruppelløse menneskesmuglerbander.
I det hele taget mener Forum for Socialt Folkestyre, at
migrantkrisen bør løses gennem meget mere internationalt samarbejde. Forum for
Socialt Folkestyre mener også, at lande, der fungerer ved hjælp af lov og ret
bør gribe ind og forandre samfund, der fungerer dårligt.
Diskrimination
Over hele verden er det et problem, at mennesker
diskrimineres på grund af køn, etnisk oprindelse, hudfarve og andre forhold.
Denne diskrimination har en tendens til at vende den tunge ende ned af, så den
rammer de fattigste og de svageste hårdest. Diskrimination er nederdrægtigt og
endnu mere nederdrægtigt er det, når diskriminationen ledsages af seksuelt pres
eller seksuel tvang. Forum for Socialt Folkestyre mener, at løsningen er der,
overalt hvor der er magt, skal være begrænsninger af denne magt i kraft af
whistleblowerordninger, tvangsopdelinger af magt og andre ordninger, så ingen
mennesker med magt kan bruge magten til at udnytte og diskriminere andre.
SPECIFIKKE DANSKE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER
MULIGHEDER
Fremme af frihed og retfærdighed og kampen mod smerte og
skade har den mulighed i det danske samfund, at der er en udbredt ytringsfrihed
i Danmark, så magtudøvelse og magtudøvere relativt let kan kritiseres. Ydermere
er det en fordel, at der i den danske samfundsopbygning er et ideal om, at
Danmark skal være et retssamfund, hvor vilkårlighed i myndigheders ageren
overfor borgeren ikke skal finde sted. I praksis er det nok sådan, at den
førnævnte vilkårlighed i mindre grad påvirker borgerne, jo mere magt en eller
anden borger har, mens vilkårlighed mere og mere er tilfældet, jo mindre magt
en borger har. Men ikke desto mindre er idealet om fravær af vilkårlighed i
myndighedernes ageren overfor borgerne et vigtigt ideal.
UDFORDRINGER
Velfærdssamfundets erosion
I disse år undergår det danske samfund en nedbrydning af sit
berømte velfærdssamfund. Denne nedbrydning kommer blandt andet af, at man mere
og mere bruger en nedsættelse af de sociale ydelser som en form for nudging med
det formål at få mennesker til at handle på en bestemt måde. Den laveste
sociale ydelse, som er en ondskabsfuld del af det evige ønske om en stram
udlændingepolitik, er så lav, at modtagere af denne ydelse har svært ved at
betale en billig husleje af det disponible beløb, som denne ydelse giver en
borger efter skat. Således skaber dansk socialpolitik i disse år hjemløshed,
armod og sult ved politikkernes ønske om at virke barske og hårde. På samme måde har det danske samfund indført
nogle procedurer, der skal undersøge, om mennesker kan få førtidspension, og
disse procedurer er så hårde, at syge mennesker med flere alvorlige diagnoser
ikke kan få tilkendt førtidspension, før de har været igennem mange smertefulde
forløb og prøver. Der er eksempler på, at virkeligt syge mennesker først får
tilkendt socialpension, lige før de dør, eller sågar efter de er døde. Forum
for Socialt Folkestyre ønsker et velfærdssamfund, der hjælper syge mennesker
eller mennesker i social nød efter saglige vurderinger, som ikke kun virker som
mistænkeliggørende redskaber med det formål at spare de offentlige kasser for
udgifter.
Beslutninger af forfatningsmæssig tyngde
I disse år ses beslutninger, som vedtages ved en almindelig
politisk procedure, men som samtidigt har vidtrækkende samfundsmæssige
konsekvenser.
Et eksempel på en sådan beslutning er Finansministeriets
aftale med Kommunernes Landsforening. Denne aftale fratager kommuner og
lokalsamfund fra muligheden af ved demokratiske beslutninger at forhøje skatten
i en eller anden kommune for for eksempel at få penge til at klare lokale
udfordringer til velfærdssamfundet. Et andet eksempel kunne være lovgivningen om
udligningen af de kommunale udgifter. Et tredje eksempel kunne være de
budgetregler, som er vedtaget af den Europæiske Union. Forum for Socialt
Folkestyre er ikke imod nogle af disse aftaler, love eller bestemmelser, som er
vigtige for at få samfundet til at hænge sammen og være retfærdigt, men alle de
tre eksempler på aftaler og bestemmelser har vidtrækkende konsekvenser, som
ikke står mål med, hvor let sådanne bestemmelser kan vedtages. Forum for
Socialt Folkestyre mener, at de tre førnævnte typer af aftaler, bestemmelser og
love bør vedtages efter mekanismer, høringer og foranstaltninger, der minder om
de juridiske krav, som eksisterer i forfatningsretten med henblik på at sikre
en grundig demokratisk proces ved forslåede ændringer af en grundlov eller en
forfatning.
Det samme gælder internationale traktater. Disse bør kun
vedtages af Folketinget, hvis en sådan traktat har en solnedgangsklausul. Hvis
et forslag til traktat ikke har en solnedgangsklausul, bør den forelægges
vælgernes vedtagelse eller forkastelse ved en folkeafstemning.
Det værste eksempel på dette fænomen er dog
investorbeskyttelsesklausulerne, som findes i flere af de handelsaftaler, som
EU indgår med lande rundt omkring i verden. Investorbeskyttelsesklausulerne
sætter samfundenes parlamenter og domstole ud af kraft, og overlader råd besat
af forretningsfolk og embedsmænd med vetoret i forhold til nye love, som er
blevet til ved Folketingets legitimitet og almindelige procedurer. Forum for
Socialt Folkestyre ønsker, at EU holder op med at indgå handelsaftaler med
investorbeskyttelsesklausuler. Forum for Socialt Folkestyre anser alle
investorbeskyttelsesklausuler for legitimitetsløse, og Forum for Socialt
Folkestyre ønsker, at parlamenter og domstole ser bort fra afgørelser, der er
truffet som et resultat af handelstraktaternes investorbeskyttelsesklausuler.
Arbejdsmarkedets skabelse af fattigdom
I disse år nedbrydes den danske model med aftaler mellem
arbejdsmarkedets partnere. Dette kommer
af, at flere og flere jobs på arbejdsmarkedets er uden overenskomster, og med
denne mangel følger lav løn og ringe forhold på arbejdspladserne i visse jobs
og arbejdsfunktionerne. Forum for Socialt Folkestyre ønsker et menneskeligt
arbejdsmarked med ordentlige lønninger. Som ovenfor nævnt ønsker Forum for
Socialt Folkestyre ved hjælp af internationale aftaler at indføre en
mindsteløn, hvor den disponible del af lønnen står i forhold til boligpriser og
priser på madvarer. I en tid hvor fagbevægelsen svækkes, ønsker Forum for
Socialt Folkestyre, at flere forhold, der traditionelt har været reguleret af
overenskomster, fremover reguleres af lovgivning. Forum for Socialt Folkestyre
ønsker også, at det offentlige arbejdsformidlingssystem eller det offentligt
finansierede arbejdsformidlingssystem holder op med at formidle jobs på
arbejdspladser, der ikke tilbyder rimelige forhold med hensyn til løn og
arbejdsforhold.
Den kapitalistiske feudalisering af det danske samfund
Multinationale virksomheder får i disse år mere og mere magt
i verden og også i Danmark. Det medfører, at disse virksomheder ofte handler på
en måde, der tilsidesætter moral, lov og ret. Virksomheden Nets, der har et
monopol på markedet for kontakt mellem borgere i Danmark og det offentlige
belønner sine direktører med hundrede millioner af kroner, og multinationale
banker snyder bevidst den danske stat for milliarder af kroner i
aktieudbytteskat. Forum for Socialt Folkestyre er ikke imod kapitalisme, men
ønsker at afbøde kapitalismens skadevirkninger, og Forum for Socialt Folkestyre
ønsker at lov og ret skal stå over borgere og virksomheder og således også de
kæmpestore virksomheder og kapitalkoncentrationerne bag dem. Løsningen på det
problem, at kæmpestore virksomheder nogle gange får eller tiltager sig mere
magt end regeringer, parlamenter og domstole, kan være at tvangsopdele disse
virksomheder eller at lade deres funktioner håndteres af staten. Med hensyn til
en virksomhed som Nets kunne man måske også forestille sig, at Nets blev udsat
for konkurrence, så flere virksomheder stod for danskernes kontakt til det
offentlige. Man ser også store virksomheders magt på byernes indkøbsstrøg, hvor
de fleste af butikkerne er dele af store butikskæder, der med
kapitalkoncentrationer bagved let kan udkonkurrere små virksomheder drevet af
enkeltpersoner, som med flid og risiko driver deres forretninger lige ved siden
af kædebutikkerne, der bidrager til et mere kedeligt og ensartet bybillede.
Lovgivning, som rammer i blinde
Forum for Socialt Folkestyre ser
med bekymring på det fænomen, at der i Danmark vedtages love, uden at
Folketinget helt ved, hvem disse love omfatter, og uden at Folketinget helt
ved, hvordan disse love virker. Et grelt eksempel er ghettopakken, der blev
vedtaget med et bredt flertal i 2018. Ghettopakken tillader, at boligforeninger
bruger nogle kriterier til at frasortere nye beboere, og disse kriterier gør
ofte, at mennesker, som aldrig har været kriminelle, ikke frit kan flytte ind i
visse af landets boligforeninger. Der kommer også eksempler frem i offentligheden
på borgere, der ikke frit kan vælge den nærmeste vuggestue eller børnehave til
deres børn, blot fordi disse borgere bor i et område, der er på den officielle
ghettoliste.
Disse eksempler er direkte i
modstrid med de frihedsrettigheder, som borgerne må have i en retsstat.
Forum for Socialt Folkestyre er
sig fuldt bevidst om, at ghettopakken blev vedtaget for at løse de problemer,
der er i visse boligområder, men for at løse disse problemer, har Folketinget
altså vedtaget en lov, som rammer masser af mennesker, der aldrig har været et
problem der, hvor de har boet, og som alene tjener det formål at få Folketingets
flertal til at virke hårde overfor kriminalitet.
I øvrigt ser Forum for Socialt
Folkestyre med skepsis på de kriterier, der definerer et boligområde som
ghetto. Forum for Socialt Folkestyre undrer sig over, at antallet af
politiforretninger i et boligområde ikke tæller som kriterie for, om et boligområde
er udsat eller er en ghetto. De andre kriterier så som antallet af beboere
udenfor arbejdsmarkedet, antallet af beboere med lav indkomst, beboernes
uddannelsesniveau og beboernes etniske oprindelse er vel ikke i sig selv en
indikator på et problemfyldt boligområde. For alle disse kriterier gælder det,
at langt de fleste mennesker, man kan sætte disse kriterier på, opfører sig
ordentligt. Forum for Socialt Folkestyre vil have en ny ghettoliste, hvor på
der kun er to kriterier. Det nuværende kriterium angående beboere, som er
straffede, kan give god mening på en liste over kriterier, som er med til at
definere, om et boligområde er udsat. Udover dette kriterium vil Forum for
Socialt Folkestyre anerkende et kriterium, som definerer, om boligområde ofte
har besøg af Politiet eller Brandvæsenet.
I øvrigt mener Forum for Socialt Folkestyre, at love, der er komplicerede, og som omdefinerer eller fjerner menneskers rettigheder, kun bør vedtages efter en grundig høringsproces.
VELFÆRD
At borgerne kan stole på, at
samfundet hjælper til med uddannelse, sundhed, forsorg for syge, handicappede, socialt
udsatte, svage ældre og forsørgelse af arbejdsløse er en fundamental del af et
samfunds sammenhængskraft. Forum for Socialt Folkestyre vil have en stærk
velfærd, da en sådan er med til at hive de fattigste og de svageste ud af armod
og nød. Forum for Socialt Folkestyre vil, hvis det er nødvendigt, prioritere
velfærd over visse andre områder, som i dag i Danmark er samfundsstøttede.
SUNDHED
Samfundet skal have et stærkt
solidarisk sundhedssystem. I øjeblikket er visse afdelinger på de danske
sygehuse underbemandede med personale. Hvorfor de er det, er et resultat af
forskellige forhold. Dels har det danske hospitalsvæsen i flere årtier undergået
mange rationaliseringer. Dels presses det danske sundhedsvæsen af, at visse
former for medicin pålægges så store priser, at det danske sundhedsvæsen ikke kan
betale prisen for disse medicintyper, uden at skære i de penge, der går til
driften af de danske hospitaler.
Forum for Socialt Folkestyre vil
have et europæisk og internationalt samarbejde, der skal have det formål at
støtte udviklingen af ny medicin samtidigt med, at medicinpriserne skal under
kontrol, så samfundene har råd til at købe medicin til syge mennesker. Forum
for Socialt Folkestyre ønsker også, at alle offentligt støttede
sundhedsfaciliteter bemandes ud fra internationalt anerkendte sundhedsfaglige
standarder, før bemandingen vurderes ud fra rationaliseringshensyn.
Forum for Socialt Folkestyre
ønsker en forbedring af de sundhedsydelser, som det offentlige i dag tilbyder
danske borgere.
Psykiatrien skal forbedres. I dag
er de kapacitetsmæssige ressourcer i psykiatrien så mangelfulde, at personalet
på de psykiatriske hospitalsafdelinger ofte må vælge mellem psykiatriske
patienter, der alle har brug for indlæggelse, og vurdere, hvem der er til
mindst eller mest fare for sig selv eller andre, når det skal besluttes, hvem man skal lade gå uden hjælp, og hvem der skal
indlægges.
I dag er der også alt for lange ventetider
for mennesker, der er henvist til psykolog fra deres praktiserende læge. Det
fører til den ulighed i sundhedssystemet, at mennesker med lav indkomst uden
råd til sundhedsforsikring eller medlemskab af Sygesikringen danmark har
dårligere psykisk sundhed end de mennesker, som har råd til disse tjenester.
Det samme gør sig gældende med hensyn til tandhygiejne. I dag kan man kende
fattige mennesker i Danmark på deres tænder. Forum for Socialt Folkestyre vil
løse problemerne med den psykiske sundhed, problemerne inden for tandplejen i
Danmark og andre sundhedsområder ved at gøre det lovpligtigt for alle
organisationer som Sygesikringen danmark, som der skal være flere af, at
acceptere alle borgere i Danmark som medlemmer uanset deres sygdomshistorie. Det
skal også være lovpligtigt for alle borgere at være medlemmer af sådan en
organisation. På den måde vil alle mennesker få støtte til behandling af
psykiske problemer og til behandling af dårlige tænder. Denne løsning kræver en
solidarisk betalingsløsning, så selv de fattigste har råd til en
sygeforsikring, der ligger ved siden af den offentlige sygesikring. Måske kan
man forstille sig, at alle skatteborgere i Danmark, uanset deres indkomst skal
betale en procent af deres indkomst i en såkaldt sundhedsskat. Måske kan man
forestille sig, at de fattigste skal betale mindre end en procent.
Forum for Socialt Folkestyre
ønsker at prioritere sundhedssystemet højest sammen med den øvrige
kernevelfærd, når det offentlige Danmark skal prioritere sine udgifter.
UDDANNELSE
Forum for Socialt Folkestyre
anser uddannelsesvæsenet som meget vigtigt for de fattigste og svagestes
mulighed for at få mere magt over deres egen situation. Uddannelsesvæsenet
giver magt over eget liv til alle mennesker. Det er derfor vigtigt, at
samfundet finansierer alle borgeres grunduddannelser, gymnasiale uddannelser,
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser for at støtte alle borgere på
vej mod et selvstændigt liv.
Især ungdomsuddannelserne og de
højere uddannelser rettes imod mere og mere specifikke fagligheder, kundskaber
og færdigheder, som skal passe til kommende medarbejderes forskellige roller
indenfor erhverv og samfundsliv. Sådan må det være. Samtidigt med denne
nødvendighed, anser Forum for Socialt Folkestyre de almene uddannelsers formål
for at være tilegnelsen af evnen til at tænke kritisk og selvstændigt gennem
tilegnelsen af almene kundskaber. Forum for Socialt Folkestyre er enig i det
gamle godtord om, at elever og studerende lærer for livets skyld og ikke for
skolens. De almene uddannelsers vigtigste fag er historie, for en grundig viden
om historie giver mennesker en evne til at kunne forstå den virkelighed, de
befinder sig i lige nu. Med til den grundlæggende viden om historie hører også
evnen til at kunne betragte specifikke fremstillinger af historien med et
kritisk blik. Heraf følger det naturligt, at Forum for Socialt Folkestyre
ønsker at styrke barneskolernes og gymnasieskolernes historieundervisning.
For at støtte mangfoldighed
indenfor livssyn, pædagogik og uddannelsesfilosofi går Forum for Socialt
Folkestyre ind for, at så mange som muligt får råd til at vælge friskoler og
privatskoler. Af denne grund mener Forum for Socialt Folkestyre, at det beløb,
som det offentlige støtter en plads på en fri- eller privatskole med, snarere
skal sættes op end ned. Dette skal dog ledsages af et krav om, at frie og
private skoler tager et forholdsmæssigt rimeligt ansvar for at løfte de
svageste elever herunder for at give elever med adfærdsmæssige eller sociale
problemer eller elever med handicaps en god skolegang. At frie og private
skoler tager et rimeligt socialt ansvar, skal sikres ved, at det offentlige
tilskud til en fri eller privat skole bliver mindre, hvis denne specifikke
skole ikke lever op til sit ansvar som en social samfundsinstitution.
I en dansk sammenhæng går Forum
for Socialt Folkestyre ind for, at studerende kan få SU til og med
bachelorniveau. Finansiering af studerendes leveomkostning på
kandidatuddannelser kunne foregå ved hjælp af studielån eller ved stipendier
fra organisationer og virksomheder. Samtidigt går Forum for Socialt Folkestyre
ind for, at fremdriftsreformen bliver reformeret eller rullet tilbage, og at
uddannelsesloftet fjernes.
Forum for Socialt Folkestyre går
ind for, at hver kommune i Danmark, lige som det er tilfældet i dag, har pligt
til at finansiere og drive et biblioteksvæsen, der selvfølgeligt skal låne
bøger ud og stille aviser og medier til rådighed og drive lokalhistoriske
arkiver. Forum for Socialt Folkestyre går ind for, at udlån af
biblioteksmaterialer skal være gratis for skoleelever og studerende. Forum for
Socialt Folkestyre går samtidigt ind for, at biblioteker tager for eksempel 25
øre for hver bog, der udlånes eller for eksempel 10 kroner for hver gang, en
borger låner udstyr til at producere billeder eller lyd.
HØJERE UDDANNELSE
Forum for Socialt Folkestyre ønsker en uddannelsespolitik,
der sætter mennesker fri. Enhver uddannelse, der i dag kan gennemføres på
landets erhvervsskoler, og som er af tre eller fire års varighed, skal regnes
for en bacheloruddannelse. Det samme skal de mellemlange uddannelser, som i dag
allerede regnes for bacheloruddannelser.
Med enhver bacheloruddannelse skal man kunne tage sidefag i
alle fag på de højere læreanstalter. Alle bacheloruddannelser skal
meritvurderes, således at man kan tage de gymnasiale enkeltfag, der skal til
for at være klar til at tage sidefag i et bestemt fag på de højere læreanstalter.
Forum for Socialt Folkestyre mener, der skal være SU til
alle uddannelser til og med bachelorniveau uden sidefag. Det er Forum for
Socialt Folkestyres holdning, at de institutioner og virksomheder, der
efterspørger medarbejdere med højere uddannelsesniveau end en bachelorgrad i et
fag, skal finansiere leveomkostningerne for studerende, der læser et sidefag
eller studerer på en forskeruddannelse.
Dette kan foregå ved, at virksomheder, der efterspørger
kandidater med en bestemt faglighed, betaler portioner alá
civilsamfundsportionerne (0,5 % af virksomhedens overskud) til en organisation,
som bygger bro mellem en bestemt branche og de studerende på de højere
uddannelsesinstitutioner. Virksomhederne skal betale til en sådan brobyggerorganisation,
som videreformidler pengene i SU-størrelser til de studerende, så at der en vis
armlængde mellem de virksomheder, der efterspørger medarbejdere med en bestemt
faglighed og de studerende, som ellers kunne komme ”i lommen” på en eller anden
virksomhed med ubehagelige oplevelser til følge. Disse før-omtalte brobyggerorganisationer
kunne så også formidle kontakt den anden vej også, mellem studerende og
virksomheder angående eventuelle praktikforløb.
Forum for Socialt Folkestyre forestiller sig, at offentlige
institutioner skal betale for leveomkostninger for studerende, der læser videre
efter bachelorniveau, med efterspurgte fagligheder efter den samme model. En
offentlig institution kunne eventuelt holde et beløb på 0,5 procent af sit
budget tilbage for at betale dette til en organisation, der bygger bro mellem
virksomheder, institutioner på den ene side og studerende på
uddannelsesinstitutionerne på den anden side. Forum for Socialt Folkestyre
mener, at modellen med brobyggerorganisationerne også kan bruges af
universiteter og andre anstalter for videregående uddannelser. Måske kunne man
forstille sig, at læreanstalter sammensætter en anden kandidatuddannelse end sidefag
til studerende, som gerne vil uddanne sig til at blive forskere.
Forum for Socialt Folkestyre mener, at udgifterne til at
sammensætte uddannelser til studerende, der læser videre efter den ovenfor
skitserede model, skal betales af det offentlige.
Som sagt mener Forum for Socialt Folkestyre, at der skal
være SU til uddannelser til og med bachelorniveau. Alle, der har lyst til at
studere udover bachelorniveau, skal kunne gøre det. Forum for Socialt
Folkestyre forestiller sig, at borgere, der ønsker at uddanne sig udover
bachelorniveau, men som ikke kan finde en brobyggerorganisation til at betale
for leveomkostninger under studierne, skal kunne spare op til to eller tre års
leveomkostninger under studier ved hjælp af civilsamfundsportioner (Se
Civilsamfund) eller ved at spare op til de samme formål via feriepengene. Forum
for Socialt Folkestyre mener, at prisen for selve uddannelsen skal betales af
det offentlige. Eventuelt kunne man forestille sig, at der indføres en grænse,
så at borgere, der ønsker at uddanne sig ud over bachelorniveau uden hjælp fra
en brobyggerorganisation, kun skal kunne færdiggøre en sådan uddannelse for
hver tiende år for eksempel.
Ligesom i dag skal der være forskellige slags
ungdomsuddannelser, så unge mennesker og andre kan tilegne sig de almene
færdigheder, som skal til for at tage de forskellige erhvervsrettede
uddannelser.
Ligesom i dag skal der være universiteter. Forum for Socialt
Folkestyre mener, universiteterne skal tilvejebringe viden på højeste niveau
inden for alle de felter, hvor der er væsentlige spørgsmål at besvare.
Forum for Socialt Folkestyre mener, der skal være
forskellige fakulteter på universiteterne. Der skal være fakulteter for alt,
der har at gøre med handel. Der skal være fakulteter for alt, der har at gøre
med medicin og sundhed. Der skal være samfundsfaglige fakulteter for alle fag
indenfor samfundsfag, jura, administration og økonomi. Der skal også være
fakulteter for naturvidenskabelige fag og for forskellige humaniorafag.
Herudover mener Forum for Socialt Folkestyre, at der skal
oprettes to fakulteter. Et historisk fakultet og et fakultet for
virkelighedstydning.
Forum for Socialt Folkestyre mener, at der skal være
fakulteter for historiske fag. Et sådant fakultet skal beskæftige sig med alle
fag, der tilvejebringer et historisk blik på civilisationen eller samfundet
eller specielt emnefelt eller en bestemt kulturkreds. På et sådant fakultet
skal de sproglige fag huses, således at der kan oprettes kulturstudier i
forbindelse med de forskellige sprogfag. Forum for Socialt Folkestyre mener, at
der på sådanne fakulteter i Danmark skal være sprogstudier med tilhørende
kulturstudier for alle sprog, der nogensinde er talt i Europa. Herudover skal
der naturligvis være studier for de største eller historisk set mest betydningsfulde
ikke-europæiske sprog.
Forum for Socialt Folkestyre mener, der skal oprettes
fakulteter for Virkelighedstydning. Disse fakulteter skal bestå af studier som
religionsvidenskab og indefra- studier indenfor hver af de store
verdensreligioner og de komplekse tankesæt, der kan beskrives som
new-age-filosofi. Disse indefra- studier skal opbygges af kundskab om læsning
af hver religions mest grundlæggende tekster, hver religions historie og hver
religions filosofi. På samme måder skal der på fakulteterne for
virkelighedstydning være indefra-studier af de tre grundlæggende politiske
ideologier, konservatisme, liberalisme og socialisme. Det vil give god mening
at placere et idéhistorisk studium på et fakultet for virkelighedstydning.
De forskellige indefra-studier af religioner eller
ideologier skal give bud på især historiske udlægninger af tankerne indenfor en
religion eller en ideologi. Ligeledes skal der også gives eksempler på mulige
samtidige tolkninger af en religion eller ideologi. Indefra-studierne skal være
uafhængige. Det betyder, at valg af pensum, metoder og kilder alene skal
afgøres ud fra akademiske kriterier og uden mulighed for vetoret fra følgere af
den religion eller den ideologi, der studeres.
BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
Forum for Socialt Folkestyre går
ind for en mindsteløn, der er bundet op på lokale priser på livsnødvendige
varer og boliger. Det skal være sådan, at enhver med fuldtidsarbejde kan
forsørge sig selv og sine. Der er i de senere år kommet en tendens til, at
samfundet bruger overførselsindkomster som en slags nudging med henblik på at
tvinge arbejdsløse af forskellige slags til at tage arbejde. Man sætter en
ydelse ned for, siger man, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det, der så
sker, er, at de laveste lønninger falder, hvor efter politikerne kan lave den
samme øvelse én gang til og atter en gang sætte de laveste arbejdsløshedsydelser
ned for, at det angiveligt skulle kunne betale sig at arbejde.
Forum for Socialt Folkestyre er
absolut modstander af denne tendens. Forum for Socialt Folkestyre mener, at
samfundet i et land som Danmark, uden lovbestemt mindsteløn, sætter mindstelønnen
ved det niveau, den mindste overførselsindkomst for arbejdsløse er på. Forum
for Socialt Folkestyre vil have overgangsydelsen afskaffet, da den er så lav,
at et menneske med denne ydelse næppe kan betale en billig bolig, der passer
sig til en familie med børn. I øvrigt er overgangsydelsen med til at presse
arbejdsmarkedets mindste lønninger ned på et lavere niveau, som forarmer
arbejderklassen og arbejdsmarkedets fattigste.
Forum for Socialt Folkestyre
mener, at kontanthjælpen skal være den laveste overførselsindkomstydelse for
arbejdsløse. Kontanthjælpens størrelse skal reguleres ud fra, hvor meget en
egnet familiebolig koster på en egn og ud fra prisen på nødvendige
husholdningsvarer.
Forum for Socialt Folkestyre går
også ind for, at der skal være en arbejdsløshedsforsikringsordning, der minder
om de nuværende dagpenge. Måske skulle dagpengenes maximale beløbsgrænse hæves,
så højtlønnede i højere grad kan se en fordel i at lade sig dagpengeforsikre.
Dette ville være en fordel for arbejdsmarkedet, da det ikke i så høj grad som
nu ville knække over i en lavt betalt arbejdsstyrke, der er henvist til
dagpengene og en højt betalt arbejdsstyrke, der arbejdsløshedsforsikrer sig på
anden vis. Forum for Socialt Folkestyre kunne forestille sig en dagpengeordning, hvor alle, der går på arbejde, skulle have pligt til at træde ind i en a-kasse, som de så skal betale f.eks. en vis procentdel af deres lønindkomst til. De højstlønnede skulle betale mere end de lavtlønnede. Den nuværende tid, man lige nu maksimalt kan være på dagpenge, skulle forlænges.
Forum for Socialt Folkestyre går
ind for at sænke og omdefinere kravene til, hvor mange jobansøgninger ledige
skal sende til arbejdsgivere. Som det er nu, oversvømmes arbejdsgivere af så
mange ansøgninger, at de fleste ansøgninger kun læses overfladisk eller slet
ikke. Al viden om, hvordan man får et nyt arbejde, tilsiger at man ikke får
arbejde ved at sende en ansøgning, men tvært i mod får arbejde ved at bruge
netværk og personlige møder og samtaler. Alligevel kræver jobcentrene og
a-kasserne, at man som arbejdsløs søger to stillinger hver uge. Skriftlige
ansøgninger tæller mere end mundtlige og telefoniske. Opfordrede ansøgninger er
bedre end uopfordrede.
Forum for Socialt Folkestyre vil
ændre jobsøgningskravene. Det vil give mening at kræve, at dagpenge- eller
kontanthjælpsmodtagere søger én stilling om måneden, og at denne jobsøgning
skulle følges af en mundtlig eller skriftlig redegørelse overfor a-kassen eller
jobcentret om, hvorfor den arbejdsløse søger netop dette job. Man kunne måske
også stille krav om en drøftelse af, hvordan jobsøgeren vil bruge sit netværk. En
sådan løsning kunne måske spare samfundet for en del udgifter til ansatte i
jobcentrene eller i de private virksomheder, jobcentrene udliciterer de
arbejdsløse til.
Forum for Socialt Folkestyre
kunne i øvrigt forestille sig, at jobcentrene oprettede virksomheder, hvor de
ansatte langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, og som efterhånden som
virksomhederne blev succesfulde og veldrevne blev solgt, så de kunne fungere
som normale private virksomheder. Disse virksomheder måtte selvfølgeligt ikke
udkonkurrere andre virksomheder med hensyn til løn eller unfair støtte fra det
offentlige. Men det kunne være en måde at skaffe arbejde til arbejdsløse. Forum
for Socialt Folkestyre mener også, at a-kasse- forsikrede arbejdsløse ikke
burde mødes af krav om et specifikt antal søgte stillinger i de første to
måneder af en ledighedsperiode, hvis en a-kasse-forsikret har optjent de
almindelige krav til at kunne få dagpenge.
I øvrigt skal jobcentrene eller
a-kasserne holde op med at henvise arbejdsløse til arbejdspladser, der betaler
for lidt i løn, eller som tilbyder dårlige arbejdsforhold. Forum for Socialt
Folkestyre ønsker, at der gøres en større indsats for et godt arbejdsmiljø.
Indenfor Forum for Socialt Folkestyre er der en erkendelse af, at især det
psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser er dårligt. Virksomheder skal
nødes, nudges og tvinges til at investere i god ledelse og i et arbejdsmiljø,
der ikke skaber angst og depression. Måske kan det offentlige gå foran med
disse arbejdsmiljøtiltag på alle de offentlige arbejdspladser og i de førnævnte
virksomheder, som oprettes til at ansætte kontanthjælpsmodtagere.
BOLIGSOCIALE FORHOLD
Forum for Socialt Folkestyre mener, at alle mennesker har ret
til at bo godt i boliger, der er befordrende for voksnes og børns udvikling.
Som det er i dag, er det i overvejende grad kun de almennyttige
boligområder, som løfter samfundets boligsociale problemer. De almennyttige
boligforeninger er tvunget til at lade den lokale kommune råde over hver fjerde
lejemål, som kommunen så tilbyder borgere, der på den ene eller anden måde er
udsatte.
Forum for Socialt Folkestyre ønsker en boligpolitik, hvor
alle boligområder er med til at løfte samfundets boligsociale problemer. Alle
nybyggede lejlighedskomplekser skal tvinges til at lade deres lokale kommune købe
en tiendedel af de nye lejligheder, som kommunen så kan tilbyde udsatte borgere.
Mindst hver tiende af de lejligheder,
der bliver ledige i alle former for lejlighedskomplekser, skal sælges til kommunerne.
Det samme skal ske med en tiendedel af alle huse, der bliver sat til salg. Disse lejligheder og huse kan kommunen så
tilbyde borgere, der er udsatte. Kommunerne skulle så kunne sælge disse
ejendomme igen, når beboerne, der med kommunens hjælp flyttede ind, fraflytter
igen. Selvfølgeligt skal kommunen også kunne sælge disse ejendommene, hvis ikke
der er brug for dem.
Med denne politik håber Forum for Socialt Folkestyre at
svække samfundets boligsociale problemer. Når ressourcesvage borgere og
medmennesker kommer til at bo i alle boligområder og ikke kun klumpet sammen i
visse almennyttige boligforeninger med mange problemer og mange beboere med få
ressourcer, bliver alle områder af samfundet involveret i løsningen af de
sociale problemer, som er i samfundet. Når alle boligområder kommer til at huse
borgere og medmennesker med sociale problemer, kommer de ressourcesvage borgere
til at blive naboer til ressourcestærke borgere, som kan komme til at udgøre et
civilsamfundsnetværk, der kan medvirke til at løse sociale og boligsociale problemer.
Forum for Socialt Folkestyre er stærke modstandere af ghettopakken,
som fører til, at medborgere med visse karakteristika men med rene
straffeattester formenes adgang til at bosætte sig i områder på udsattelisten
eller ghettolisten. Borgere, der bor i områder på de to lister, kan heller ikke
få lov til at melde deres børn ind i vuggestuer eller børnehaver, der ligger i
udsatte boligområder. Listen over udsatte boligområder og listen over
ghettoområder har en række definerende kriterier, som Forum for Socialt
Folkestyre er uenig i. Det er kriteriet om, hvor mange af et områdes beboere,
der har ikke-vestlig oprindelse. Det er også kriterier, der omhandler, hvor
mange beboere i et boligområde, der er udenfor arbejdsmarkedet, hvor mange
beboere, som har et lavt uddannelsesniveau og hvor mange af beboerne, der har
en lav indkomst. For alle disse kriterier gælder det, at de fleste mennesker,
man kan sætte disse kriterier på, opfører sig ordentligt, og derfor er der
ingen grund til at have disse kriterier med som definition på, hvornår et
boligområde er udsat.
Forum for Socialt Folkestyre vil afskaffe ghettolisten men
vil gerne være med til at udarbejde en ny liste over udsatte boligområder, der
skal bruges til at yde hjælp til områder med mange sociale problemer. Den nye
liste over udsatte boligområder skal kun indeholde to kriterier. Det nuværende
kriterium, der handler om, hvor mange beboere i et boligområde, der er nyligt
straffede kan give god mening. Dertil kunne man tilføje et kriterium, der
handler om, hvor ofte et boligområde har besøg af politiet eller brandvæsenet.
Herudover vil Forum for Socialt Folkestyre afskaffe alle lister
over, hvilke børnehaver og vuggestuer, som beboere i bestemte boligområder er
forment adgang til at melde børn ind i. Forum for Socialt Folkestyre vil tillige
afskaffe alle bestemmelser, der medfører, at kriminalitet begået i bestemte
boligområder straffes ekstra hårdt. Det er Forum for Socialt Folkestyres overbevisning,
at disse ekstra-straf-bestemmelser ingen præventiv betydning har, men alene er vedtaget
som nyttesløs symbolpolitik.
SYGDOM OG HANDICAP
I det senere år har den danske
offentlighed set, at kommunerne har begået grove fejl overfor handicappede
angiveligt for at spare penge. På samme måde er ansøgere om førtidspension
blevet slæbt igennem uværdige forløb og prøver. Ofte har kommunerne allieret
sig med læger, hvis eneste job var at modsige andre lægers saglige vurderinger.
Forum for Socialt Folkestyre
mener, at der skal oprettes en uafhængig vurderingsinstans, som skal være
administrativt adskilt fra den offentlige myndighed, der udbetaler penge til
borgere, og som skal have til opgave at vurdere, hvilken hjælp, der skal
tildeles handicappede. Vurderingsinstansen skal også vurdere, om en borger skal
have førtidspension. Samfundet bør hjælpe handicappede og tildele
førtidspension efter saglige kriterier og ikke ud fra et mål om at spare på de
kommunale budgetter.
BØRNEHAVER OG VUGGESTUER
Det er vigtigt for forældre og
for samfundet, at der er børnehaver og vuggestuer, så små børn kan blive
passet, mens forældrene er på arbejde. Samfundet skal støtte disse
daginstitutioner, og det er nok nødvendigt, at der bliver ved med at være en
vis forældrebetaling ved brug af børnehaver og vuggestuer. Forum for Socialt
Folkestyre går ind for, at forældre kan betale til deres børns børnehaver og
vuggestuer ved hjælp af civilsamfundsportionerne, som beskrives under punktet,
civilsamfund. Børnehaver og vuggestuer bør, mener Forum for Socialt Folkestyre,
bemandes af pædagogisk personale efter faglige pædagogiske vurderinger.
ÆLDRE
På samme måde bør normeringen af
medarbejdere på plejehjem eller tildeling af hjemmehjælp til svage ældre også
ske efter saglige og faglige vurderinger og ikke ud fra ønsker om at spare
penge til den kommunale kasse. Forum for Socialt Folkestyre anser en ordentlig
behandling af syge, handicappede og svage ældre som en del af kærnevelfærden.
PENSION
Forum for Socialt Folkestyre
mener, at det skal sikres, at alle, der er nedslidte, skal have lejlighed til
at træde ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Den mest hensigtsmæssige
måde at sikre, at samfundet kommer nedslidte på arbejdsmarkedet til hjælp, er
at bruge den føromtalte vurderingsinstans, som jo skulle være uafhængig af myndigheder,
der mindst har et øje stift rettet mod de penge, der kan spares ved at nægte en
borger hjælp.
CIVILSAMFUND
Forum for Socialt Folkestyre
mener, at mange opgaver i Danmark kunne nyde godt af, at det danske
civilsamfund fik mere liv og styrke. Forum for Socialt Folkestyre vil indføre
en kulturarvsskat på en halv procent af menneskers indkomst, uanset hvad de
tjener. Indtægten fra denne skat skal gå til vedligehold af bevaringsværdige
bygninger som slotte, kirker, fyrtårne og andre bygningsanlæg. Forum for
Socialt Folkestyre mener, at staten skal drive museer, som er vigtige for den
danske nationale selvforståelse. Alle andre museer skal drives for frivillige
midler eller for den civilsamfundsskat, som Forum for Socialt Folkestyre mener,
der skal indføres.
Civilsamfundsskatten skal bestå
af fem civilsamfundsskatteportioner, der skal være på hver 0,3 % af en borgers
indkomst. Den enkelte borger skal så kunne vælge at donere disse fem portioner
til forskellige organisationer og foreninger, der kan kategoriseres som
civilsamfund. Civilsamfundsorganisationer kunne være en religiøs menighed, en
livssynsorganisation, et museum, en kulturforening, en nødhjælpsorganisation,
en højskole eller en patientforening. Forum for Socialt Folkestyre kunne også
forestille sig, at en eller flere af civilsamfundsskattens portioner kunne gå
til at betale for vuggestue eller børnehave, hvis en borger har børn i den
alder, hvor børn har brug for pasning.
FOLKEKIRKEN
Folkekirken bestyrer meget af den
danske kulturarv, og derfor ville en stor del af kulturarvsskatten skulle gå
til at vedligeholde gamle folkekirke-kirker, som er bevaringsværdige. Så længe
mere end halvdelen af alle borgere i Danmark er medlemmer af Folkekirken, giver
det god mening, at Folkekirken har den nuværende særstilling i forhold til
grundlov og monark. Forum for Socialt Folkestyre mener dog alligevel, at det
giver mening at reformere flere af forholdene omkring Folkekirken. Som det er
nu, varetager Folkekirken civilregistreringen (registrering af fødsler,
dødsfald, navneændringer og ægteskab) i den del af Danmark, der ikke er
Sønderjylland. Forum for Socialt Folkestyre mener, at civilregistreringen skal
overgå til landets kommuner, der i alle holdningsmæssige henseender jo bør møde
borgerne med et neutralt grundlag. Kommunerne bør dog lægge sig i selen for, at
civilregistreringsservicen bliver lige så decentral, som den er i dag med
Folkekirken som udbyder.
Som det er i dag, er Folketinget det øverste besluttende råd i Folkekirken. Dette skal ændres, mener Forum for Socialt Folkestyre, men det er lettere sagt end gjort. I nutidens Folkekirke er de kirkelige holdninger så forskellige, at det er svært at se Folkekirken som bare et trossamfund. Forum for Socialt Folkestyre mener, at de borgere, der gerne ville være tilknyttet til en folkekirkelig menighed, skal kunne betale en portion af deres civilsamfundsskat, som skal træde istedet for kirkeskatten, til en folkekirkelig menighed, som så som menighed må beslutte, hvilke andre menigheder, man vil knytte forbindelse med, og disse menigheder må så beslutte, hvorledes de vil indrette deres fællesskab med eventuelle biskopper eller provster og et eventuelt kirkeråd.
Mange folkekirkelige menigheder
hører i dag hjemme i kirkebygninger, der er historiske og bevaringsværdige.
Menighederne vil sagtens kunne fortsætte med det, når blot den skyldige respekt
for historiske bevaringsværdige bygninger bibevares.
TROSSAMFUND
Andre trossamfund end Folkekirken
skal selvfølgeligt også kunne få støtte fra deres medlemmer igennem
civilsamfundsskattens portioner. Hvis en gammel bevaringsværdig kirke en dag
står uden en folkekirkelig menighed, skal denne kirke selvfølgeligt kunne
overtages af et andet trossamfund, som jo så skulle kunne acceptere
kirkerummets symboler og skulle kunne omgås dem med værdighed og betydningsfuld
respekt.
HØJSKOLER OG MUSEER
Forum for Socialt Folkestyre mener, at højskoler, som jo pr. definition ikke tilbyder meritgivende undervisning, skal støttes via civilsamfundsskattens portioner. Det samme gælder for de fleste museer og teatre. Forum for Socialt Folkestyre har overhovedet ikke nogen som helst ringeagt overfor alle disse civilsamfundsorganisationer. Forum for Socialt Folkestyre ønsker dog, at det offentlige i dets forbrug af sine midler prioriterer kærnevelfærden højere end det, man kunne kalde civilsamfundets opgaver.
Forum for Socialt Folkestyre vil have, at de forskellige civilsamfundsorganisationer betaler mindre i skatter og afgifter end andre virksomheder. Forum for Socialt Folkestyre kunne også forestille sig, at der kunne indføres en slags civilsamfundsskat for virksomheder. Denne civilsafundsskat for virksomheder skulle være en del af den samlede selskabsskat, således, at en virksomhed var pligtig til at betale nogle civilsamfundsskatteportioner på f.eks. hver 0,5 procent af virksomhedens overskud. Disse civilsamfundsskatteportioner måtte virksomheden selv bestemme, hvem skulle modtage, sålænge modtagerne kunne kategoriseres indenfor kategorierne, trossamfund, livssynsforeninger, højskoler, museer, patientforeninger, nødhjælpsorganisationer og forskellige andre NGO'ere.
MEDIER
Forum for Socialt Folkestyre vil prioritere samfundets
public-service-midler. Forum for Socialt Folkestyre ønsker at prioritere den billed-
og lydbårne journalistiske nyhedsformidling højest. Dernæst ønsker Forum for
Socialt Folkestyre i Danmark at prioritere dansksproget drama, kultur, musik,
sports- og børneprogrammer i sin holdning til, hvilke medier der skal have del
i samfundets public-service-midler.
Forum for Socialt Folkestyre ønsker, at alle borgere har gratis adgang til journalistiske lyd og billedbårne medier,
der kan rapportere kritisk om alle politiske, erhvervsmæssige og
organisatoriske magtcentre, og som også kan give borgerne de informationer, som
mennesker behøver for at kunne orientere sig som kritiske borgere lokalt,
nationalt, europæisk og internationalt. Samfundet
skal tilvejebringe økonomisk støtte til medier, der lødigt kan løse disse
opgaver. Lødigheden af disse medier skal sikres ved, at medier for at få støtte
skal være medlemmer af et pressenævn, som er uafhængigt af staten.
I Danmark skal der være mindst to nationale journalistiske
organisationer, der kan løse ovenstående opgaver via billeder eller lyd med
henblik på nationale nyheder, regeringen, Folketinget, Europa, EU og resten af
verden. Disse organisationer kan dannes af virksomheder, der i forvejen driver journalistiske
medier og udbydes via en licitationsrunde for en årrække af gangen. Tillige skal der være lokale
journalistiske lyd og billedbårne medier i Danmark, og disse medier skal kunne
give borgerne nyheder fra lokalområder og fra kommunalråd, regionsråd,
erhvervsliv og organisationernes gøren og laden.
På europæisk føderalt plan mener Forum for Socialt Folkestyre,
at lignende journalistiske lyd og billedbårne medier skal oprettes.
Forum for Socialt Folkestyre mener, at disse strengt journalistiske
medier på både lokalt, nationalt og europæisk plan godt kan medfinansieres af
reklamer, så længe reklamer og andre programmer er klart adskilte.
I dag varetages den lyd og billedbårne journalistik i Danmark hovedsaligt af Danmarks Radio og
TV2. Men disse to medievirksomheder varetager også mange opgaver, der ikke er strengt
journalistiske. Forum for Socialt Folkestyre mener, at Danmarks Radio og TV2 fylder for meget i det danske medielandskab som to kæmpestore medievirksomheder. Af denne grund vil Forum for Socialt Folkestyre have staten til at tvangsopdele TV2,
Udover de strengt journalistiske lyd og billedmedier, der
skal være gratis, skal der i Danmark gives offentlig støtte til lyd og billedmedier,
som udbyder hovedsaligt danske drama og kulturprogrammer til voksne og børn på
dansk. Disse medier skal være billige eller gratis og kan måske helt eller
delvist finansieres af reklamer. Forum for Socialt Folkestyre mener, at man kan
tilvejebringe medieprogrammer med dansk sport og musik på samme måde.
I øjeblikket er det uafklaret om den ovenfor skitserede model
kan gennemføres i alle europæiske lande.
I det hele taget mener Forum for Socialt Folkestyre, at
samfundets mediepolitik skal understøtte borgernes almene dannelse og deres evne
til at navigere i virkeligheden som oplyste kritiske mennesker.
SKAT
Forum for Socialt Folkestyres
skattepolitik bygger på specifikt danske forhold, men samtidigt bygger Forum
for Socialt Folkestyre sin skattepolitik på nogle idealer, som er universelle.
Forum for Socialt Folkestyre
ønsker en progressiv skattepolitik, hvor de mennesker og virksomheder med de færreste
ressourcer betaler den laveste skat, og hvor de mennesker og virksomheder med
de fleste ressourcer betaler mest i skat.
Konkret ønsker Forum for Socialt
Folkestyre en indkomstskat, hvor det let kan lade sig gøre at tjene penge til
at betale en lav husleje og lidt mad, før man skal betale skat. Forum for
Socialt Folkestyre har en forestilling om, at man i Danmark ikke skal betale
indkomstskat, før man har tjent 120.000 kr. på et år. Forum for Socialt
Folkestyre kunne tænke sig, at virksomheder ikke skal betale moms, før de
tjener 120.000 kr. om året.
For at finansiere denne
skattepolitik overfor de fattigste mennesker og virksomheder ønsker Forum for
Socialt Folkestyre at gennemføre en skattepolitik, der betyder, at mennesker,
som tjener mere end 120.000 kr. om året gradvist får sænket bundfradraget, så
mennesker, som tjener 300.000 kr. om året har et bundfradrag på kun 60.000 kr.
Forum for Socialt Folkestyre ønsker også at indføre en skat på den gevinst,
boligejere får ved salg af boligen. Forum for Socialt folkestyre ønsker derudover
at genindføre formueskatten. Endelig kunne Forum for Socialt Folkestyre
forestille sig, at man lavede det statslige børnebidrag om, så det i stedet
blev til et skattefradrag.
Forum for Socialt Folkestyre
ønsker også at arbejde internationalt og på EU-plan med skattepolitik. Forum
for Socialt Folkestyre ønsker, at den såkaldte Tobinskat på finansielle
transaktioner indføres, lige som Forum for Socialt Folkestyre ønsker, at der
internationalt og på EU-plan indføres lovfæstede og traktatfæstede grænser for,
hvor lave satserne for virksomheders skat må være. Således ønsker Forum for
Socialt Folkestyre, at store multinationale virksomheder med store
kapitalkoncentrationer bag sig skal være med til at betale til de samfund, i
hvilke disse virksomheder tjener sine penge.
Forum for Socialt Folkestyre
anser det for afgørende, at mennesker og virksomheder har let ved at tjene de
første penge. For menneskers vedkommende går de første penge til at betale for
husleje, mad og børns leveomkostninger. Det er helt afgørende, at de første
penge er lette at tjene, så det bliver nemmere at skifte spor i sin karriere
eller at få en ny start efter en skilsmisse eller ovenpå en langvarig sygdomsperiode.
Det er helt afgørende, at nye virksomheder, der bidrager til samfundet med
nytænkning og opfindsomhed, har let ved at tjene sine første penge i den fase
af virksomhedens liv, hvor menneskene bag ofrer utrolige mængder af tid og
tager risici ved at starte en ny virksomhed op.
Forum for Socialt Folkestyre er imod
borgerløn, sådan som de fleste forslag til en borgerløn er formuleret. En borgerløn
vil betyde, at mennesker får en fast ydelse fra staten. Denne ydelse gives,
ifølge de gængse forslag om borgerløn, uden, at der skal ydes noget til gengæld.
Der skal ikke arbejdes eller søges job som modydelse til borgerlønnen. Forum
for Socialt Folkestyre ser en fare for de fattigste i sådan en ydelse. Faren er,
at de fattigste bliver afhængig af borgerlønnen, og at de herefter bliver
presset med krav for at blive ved med at modtage borgerlønnen. Et konkret eksempel
på Forum for Socialt Folkestyres argumentation kan ses på forholdene for
kontanthjælpsmodtagere. Forum for Socialt Folkestyre er absolut tilhænger af
kontanthjælpen, men samtidigt har man set, at forskellige supermarkedskæder har
misbrugt kontanthjælpsmodtagere som billig arbejdskraft. En lignende udnyttelse,
som allerede i dag ses med kontanthjælp, og som allerede i dag er med til at
presse lønnen for regulære arbejdere, ville i fremtiden kunne ses med
borgerløn. Under en økonomisk krise vil det altid være lettest for politikere
at presse de fattigste og dem som i sådan en situation vil være mest afhængig
af borgerløn. Som alternativ til borgerløn anser Forum for Socialt Folkestyre
skattelettelser for de fattigste mennesker og virksomheder for en bedre løsning,
der ville kunne gøre det lettere for de fattigste at tjene penge.
I det hele taget ønsker Forum for
Socialt Folkestyre en solidarisk skattepolitik, hvor de rigeste betaler mest i
skat. Men vejen dertil er lang og er afhængig af større internationalt
samarbejde og en højere grad af europæisk integration henimod en føderal
statsdannelse i Europa.
FORSVARS- OG UDENRIGSPOLITIK
Forum for Socialt Folkestyre ønsker
et stærkt forsvar. Forsvaret er en slags forsikring, samfundet betaler for ikke at
blive angrebet. Et stærkt forsvar gør det dyrere for en diktaturstat at
angribe. Det historiske eksempel er Skandinavien i april 1940. Danmark og Norge
havde igennem 30erne sparet på forsvaret, mens Sverige i årene op til Anden
Verdenskrig havde rustet op. Nazityskland endte med at invadere Norge og
Danmark, mens Sverige undgik besættelse.
Det er vigtigt for Forum for
Socialt Folkestyre, at forsvaret er under demokratisk kontrol. Optimalt ville
det være, hvis et demokratisk og føderalt samlet Europa havde et europæisk
militær under kontrol af stærke demokratiske institutioner. Men denne situation
er ikke til at se i den overskuelige fremtid. Derfor må det danske forsvar og
frie demokratiske landes forsvar også slutte sig sammen, som det lige nu er
tilfældet, i en sammenslutning som NATO. Forum for Socialt Folkestyre anser det
for vigtigt, at demokratiske landes militæralliancer kun består af demokratiske
retsstater. Det er tillige vigtigt, at militæret ikke står alene som
udenrigspolitisk redskab. Ved siden af militæret skal der være en
udenrigspolitik, der fremmer frihed, retfærdighed, gode kår og en miljøvenlig
politik i hele verden. Forum for Socialt Folkestyre har dette syn på
udenrigspolitikken ud fra en grundopfattelse af, at alle mennesker uanset
etnisk oprindelse, køn og klasse har værdighed, som giver mennesker ret til at
blive behandlet retfærdigt og på en måde, der fremmer frihed og mindsker skade
og smerte. En udenrigspolitik, som fremmer værdig behandling af mennesker,
gavner også Danmark og Europa. Når store grupper af mennesker flygter, er det
ofte fordi, de vil væk fra ufrie samfund, som er ulidelige at være i. Når en
tyrannisk regering tager magten, er det mange gange, fordi et samfund fungerer
på en måde, der undertrykker frihed og retfærdighed og fremmer smerte og skade
for visse samfundsgrupper, der i utilfredshed måske hjælper et diktatur til
magten. Tillige er det vigtigt, at udenrigspolitikken fremmer en miljøvenlig
politik i hele verden, da miljøbelastningen eller konsekvenserne af de
menneskeskabte klimaforandringer mange steder er eller vil komme til at blive så
alvorlige, at det tvinger mennesker til at flygte på udkig efter et
tilholdssted, hvor det er til at leve.
Udenrigspolitikken skal arbejde
for en verden med mest mulig retfærdighed og frihed og mindst mulig skade og smerte.
Forum for Socialt Folkestyre mener, at denne kamp også skal føres ved, at en
regering i udenrigspolitikken arbejder for internationale mindstelønninger
bundet op på lokale boligpriser og priser på husholdningsvarer. Forum for
Socialt Folkestyre mener, at regeringer skal arbejde for europæiske og
internationale mindstesatser for skatter og afgifter. Disse aftaler skal ledsages
af internationale aftaler for, hvordan en type skat skal indkræves. Disse
regler skal sikre, at begrebet skattely bliver afskaffet. Forum for Socialt Folkestyre mener, at det er
en udenrigspolitisk opgave for regeringer at begrænse profitten på
livsnødvendige varer som mad og medicin ved internationale aftaler og ved love
og regler i et føderalt Europa.
Forum for Socialt Folkestyre går altså
ind for en udenrigspolitik, der skal fremme samfundsforhold, som mennesker kan
leve i værdighed under. Udenrigspolitikken kan i visse tilfælde ledsages af
militær for at befri samfund fra despotiske regeringer og tyranner, men det er
vigtigt at militære interventioner overvejes nøje, og at de samfund, der står
bag de militære interventioner, forpligtiger sig til at bygge sunde samfund op
i de lande, der besættes, for når militære hjælpeaktioner udføres uigennemtænkt
eller med hjælp af for få ikke militære ressourcer, medfører de lige så meget
eller mere skade, som de befrier et samfund fra.
Forum for Socialt Folkestyre
ønsker en årlig sikkerheds- og udenrigspolitisk revision af udenrigspolitikken
og sikkerhedspolitikken. Hvert år skal en regering redegøre for, hvor meget
disse politikker fremmer retfærdighed og frihed, og hvor meget den førte
udenrigs- og sikkerhedspolitik hæmmer skade og smerte. Ved denne årlige
revision skal det sikres, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken ikke kun tjener
erhvervsinteresser men også tjener miljø- og klimahensyn og fremmer samfund med
mere retfærdighed og frihed og med mindre skade og smerte.
EUROPA
Europa er vort fædreland, men vort fædreland mangler demokrati. Den Europæiske Union lider af demokratisk underskud. For eksempel kan Parlamentet, som borgerne har valgt direkte, ikke fremstille forslag til direktiver og forordninger. Det kan EUs kommision derimod, men kommisærene er valgte af de enkelte europæiske regeringer og altså ikke af borgerne direkte.
Forum for Socialt Folkestyre ønsker et føderalt Europa, hvor magten på det føderale plan og i alle medlemslandene er tredelt i den lovgivende den udøvende og den dømmende magt.
I spidsen for den udøvende magt skal der på føderalt niveau være en præsident. Med hensyn til den lovgivende magt i unionen forestiller Forum for Socialt Folkestyre sig et tokammersystem, som skal bestå af et kammer, hvor hvert medlemsland har repræsentanter i et forhold, der svarer til hvert lands befolknings andel af den samlede befolkning i unionen. I et andet kammer skal hvert medlemsland være repræsenteret med et, to eller tre mandater. Hver lov skal selvfølgeligt vedtages i begge kamre for at være lov.
Unionens dømmende magt skal bestå af en eller flere underretter i hvert land alt afhængig af landets størrelse. Derudover skal der være et antal appelretter. En for hvert af de store lande og en for hver gruppe af mindre lande i en fordeling, som giver geografisk mening. Endelig skal der være en højesteret, som tager sig af de mest principielle sager. Højesteretten skal også fungerer som øverste domstol for sager om fortolkning af den europæiske forfatning.
I unionen skal der være en europæisk forfatning, og hvert medlemsland skal selvfølgeligt også have en forfatning. Alle forfatninger skal garantere demokrati, magtens tredeling og fundamentale retsstatsprincipper. Der ud over skal der være fordelingsaftaler, som gør det klart, hvilke politikområder, der er unionens ansvar, hvilke der er medlemslandendes ansvar, og hvilke der er kommunernes, amterne, kredsenes eller fylkenes ansvar. Disse fordelingsaftaler skal nyforhandles på en måde, så de kan vedtages på ny hvert tyvende år.
Forum for Socialt Folkestyre synes i øvrigt, at det nuværende flag for Den Eurpæiske Union er fantasiløst. Flaget er en kopi af den katolske mariafane, som vel kun katolske kristne helt kan relatere til.
Forum for Socialt Folkestyre har et forslag til et alternativt europæisk flag. Flagets øverste felt er blåt for at repræsentere himlen over Europa og Europas floder, søer og have. Det nederste felt er grønt for den natur, som europæerne har udviklet det gode liv i partnerskab med. Så er der et hvidt felt i midten. Det repræsentere de tanker, der altid har været så vigtige i Europas historie. Til venstre i det hvide felt er der et kors for kristendommens betydning. Til højre er der en fakkel, en stjerne eller en sol som symbol for de europæiske oplysningstanker, og det hvide felts midte er så prydet af den figur, man får, hvis man på et kort tegner en streg fra Jerusalem til Athen til Rom til Kiev til Kaliningrad til London til Paris.
