DANSKE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

 

MULIGHEDER

Fremme af frihed og retfærdighed og kampen mod smerte og skade har den mulighed i det danske samfund, at der er en udbredt ytringsfrihed i Danmark, så magtudøvelse og magtudøvere relativt let kan kritiseres. Ydermere er det en fordel, at der i den danske samfundsopbygning er et ideal om, at Danmark skal være et retssamfund, hvor vilkårlighed i myndigheders ageren overfor borgeren ikke skal finde sted. I praksis er det nok sådan, at den førnævnte vilkårlighed i mindre grad påvirker borgerne, jo mere magt en eller anden borger har, mens vilkårlighed mere og mere er tilfældet, jo mindre magt en borger har. Men ikke desto mindre er idealet om fravær af vilkårlighed i myndighedernes ageren overfor borgerne et vigtigt ideal.

UDFORDRINGER

Velfærdssamfundets erosion

I disse år undergår det danske samfund en nedbrydning af sit berømte velfærdssamfund. Denne nedbrydning kommer blandt andet af, at man mere og mere bruger en nedsættelse af de sociale ydelser som en form for nudging med det formål at få mennesker til at handle på en bestemt måde. Den laveste sociale ydelse, som er en ondskabsfuld del af det evige ønske om en stram udlændingepolitik, er så lav, at modtagere af denne ydelse har svært ved at betale en billig husleje af det disponible beløb, som denne ydelse giver en borger efter skat. Således skaber dansk socialpolitik i disse år hjemløshed, armod og sult ved politikkernes ønske om at virke barske og hårde.  På samme måde har det danske samfund indført nogle procedurer, der skal undersøge, om mennesker kan få førtidspension, og disse procedurer er så hårde, at syge mennesker med flere alvorlige diagnoser ikke kan få tilkendt førtidspension, før de har været igennem mange smertefulde forløb og prøver. Der er eksempler på, at virkeligt syge mennesker først får tilkendt socialpension, lige før de dør, eller sågar efter de er døde. Forum for Socialt Folkestyre ønsker et velfærdssamfund, der hjælper syge mennesker eller mennesker i social nød efter saglige vurderinger, som ikke kun virker som mistænkeliggørende redskaber med det formål at spare de offentlige kasser for udgifter.

 

Beslutninger af forfatningsmæssig tyngde

I disse år ses beslutninger, som vedtages ved en almindelig politisk procedure, men som samtidigt har vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser.

Et eksempel på en sådan beslutning er Finansministeriets aftale med Kommunernes Landsforening. Denne aftale fratager kommuner og lokalsamfund fra muligheden af ved demokratiske beslutninger at forhøje skatten i en eller anden kommune for for eksempel at få penge til at klare lokale udfordringer til velfærdssamfundet. Et andet eksempel kunne være lovgivningen om udligningen af de kommunale udgifter. Et tredje eksempel kunne være de budgetregler, som er vedtaget af den Europæiske Union. Forum for Socialt Folkestyre er ikke imod nogle af disse aftaler, love eller bestemmelser, som er vigtige for at få samfundet til at hænge sammen og være retfærdigt, men alle de tre eksempler på aftaler og bestemmelser har vidtrækkende konsekvenser, som ikke står mål med, hvor let sådanne bestemmelser kan vedtages. Forum for Socialt Folkestyre mener, at de tre førnævnte typer af aftaler, bestemmelser og love bør vedtages efter mekanismer, høringer og foranstaltninger, der minder om de juridiske krav, som eksisterer i forfatningsretten med henblik på at sikre en grundig demokratisk proces ved forslåede ændringer af en grundlov eller en forfatning.

Det samme gælder internationale traktater. Disse bør kun vedtages af Folketinget, hvis en sådan traktat har en solnedgangsklausul. Hvis et forslag til traktat ikke har en solnedgangsklausul, bør den forelægges vælgernes vedtagelse eller forkastelse ved en folkeafstemning.

Det værste eksempel på dette fænomen er dog investorbeskyttelsesklausulerne, som findes i flere af de handelsaftaler, som EU indgår med lande rundt omkring i verden. Investorbeskyttelsesklausulerne sætter samfundenes parlamenter og domstole ud af kraft, og overlader råd besat af forretningsfolk og embedsmænd med vetoret i forhold til nye love, som er blevet til ved Folketingets legitimitet og almindelige procedurer. Forum for Socialt Folkestyre ønsker, at EU holder op med at indgå handelsaftaler med investorbeskyttelsesklausuler. Forum for Socialt Folkestyre anser alle investorbeskyttelsesklausuler for legitimitetsløse, og Forum for Socialt Folkestyre ønsker, at parlamenter og domstole ser bort fra afgørelser, der er truffet som et resultat af handelstraktaternes investorbeskyttelsesklausuler.

 

Arbejdsmarkedets skabelse af fattigdom

I disse år nedbrydes den danske model med aftaler mellem arbejdsmarkedets partnere.  Dette kommer af, at flere og flere jobs på arbejdsmarkedets er uden overenskomster, og med denne mangel følger lav løn og ringe forhold på arbejdspladserne i visse jobs og arbejdsfunktionerne. Forum for Socialt Folkestyre ønsker et menneskeligt arbejdsmarked med ordentlige lønninger. Som ovenfor nævnt ønsker Forum for Socialt Folkestyre ved hjælp af internationale aftaler at indføre en mindsteløn, hvor den disponible del af lønnen står i forhold til boligpriser og priser på madvarer. I en tid hvor fagbevægelsen svækkes, ønsker Forum for Socialt Folkestyre, at flere forhold, der traditionelt har været reguleret af overenskomster, fremover reguleres af lovgivning. Forum for Socialt Folkestyre ønsker også, at det offentlige arbejdsformidlingssystem eller det offentligt finansierede arbejdsformidlingssystem holder op med at formidle jobs på arbejdspladser, der ikke tilbyder rimelige forhold med hensyn til løn og arbejdsforhold.

 

Den kapitalistiske feudalisering af det danske samfund

Multinationale virksomheder får i disse år mere og mere magt i verden og også i Danmark. Det medfører, at disse virksomheder ofte handler på en måde, der tilsidesætter moral, lov og ret. Virksomheden Nets, der har et monopol på markedet for kontakt mellem borgere i Danmark og det offentlige belønner sine direktører med hundrede millioner af kroner, og multinationale banker snyder bevidst den danske stat for milliarder af kroner i aktieudbytteskat. Forum for Socialt Folkestyre er ikke imod kapitalisme, men ønsker at afbøde kapitalismens skadevirkninger, og Forum for Socialt Folkestyre ønsker at lov og ret skal stå over borgere og virksomheder og således også de kæmpestore virksomheder og kapitalkoncentrationerne bag dem. Løsningen på det problem, at kæmpestore virksomheder nogle gange får eller tiltager sig mere magt end regeringer, parlamenter og domstole, kan være at tvangsopdele disse virksomheder eller at lade deres funktioner håndteres af staten. Med hensyn til en virksomhed som Nets kunne man måske også forestille sig, at Nets blev udsat for konkurrence, så flere virksomheder stod for danskernes kontakt til det offentlige. Man ser også store virksomheders magt på byernes indkøbsstrøg, hvor de fleste af butikkerne er dele af store butikskæder, der med kapitalkoncentrationer bagved let kan udkonkurrere små virksomheder drevet af enkeltpersoner, som med flid og risiko driver deres forretninger lige ved siden af kædebutikkerne, der bidrager til et mere kedeligt og ensartet bybillede.

Lovgivning der rammer i blinde

Forum for Socialt Folkestyre ser med bekymring på det fænomen, at der i Danmark vedtages love, uden at Folketinget helt ved, hvem disse love omfatter, og uden at Folketinget helt ved, hvordan disse love virker. Et grelt eksempel er ghettopakken, der blev vedtaget med et bredt flertal i 2018. Ghettopakken tillader, at boligforeninger bruger nogle kriterier til at frasortere nye beboere, og disse kriterier gør ofte, at mennesker, som aldrig har været kriminelle, ikke frit kan flytte ind i visse af landets boligforeninger. Der kommer også eksempler frem i offentligheden på borgere, der ikke frit kan vælge den nærmeste vuggestue eller børnehave til deres børn, blot fordi disse borgere bor i et område, der er på den officielle ghettoliste.

Disse eksempler er direkte i modstrid med de frihedsrettigheder, som borgerne må have i en retsstat.

Forum for Socialt Folkestyre er sig fuldt bevidst om, at ghettopakken blev vedtaget for at løse de problemer, der er i visse boligområder, men for at løse disse problemer, har Folketinget altså vedtaget en lov, som rammer masser af mennesker, der aldrig har været et problem der, hvor de har boet, og som alene tjener det formål at få Folketingets flertal til at virke hårde overfor kriminalitet.

I øvrigt ser Forum for Socialt Folkestyre med skepsis på de kriterier, der definerer et boligområde som ghetto. Forum for Socialt Folkestyre undrer sig over, at antallet af politiforretninger i et boligområde ikke tæller som kriterie for, om et boligområde er udsat eller er en ghetto. De andre kriterier så som antallet af beboere udenfor arbejdsmarkedet, antallet af beboere med lav indkomst, beboernes uddannelsesniveau og beboernes etniske oprindelse er vel ikke i sig selv en indikator på et problemfyldt boligområde. For alle disse kriterier gælder det, at langt de fleste mennesker, man kan sætte disse kriterier på, opfører sig ordentligt. Forum for Socialt Folkestyre vil have en ny ghettoliste, hvor på der kun er to kriterier. Det nuværende kriterium angående beboere, som er straffede, kan give god mening på en liste over kriterier, som er med til at definere, om et boligområde er udsat. Udover dette kriterium vil Forum for Socialt Folkestyre anerkende et andet kriterium, som definerer, om boligområde ofte har besøg af Politiet eller Brandvæsenet.

I øvrigt mener Forum for Socialt Folkestyre, at love, der er komplicerede, og som omdefinerer eller fjerner menneskers rettigheder, kun bør vedtages efter en grundig høringsproces.