At borgerne kan stole på, at samfundet hjælper til med uddannelse, sundhed, forsorg for syge, handicappede, socialt udsatte, svage ældre og forsørgelse af arbejdsløse er en fundamental del af et samfunds sammenhængskraft. Forum for Socialt Folkestyre vil have en stærk velfærd, da en sådan er med til at hive de fattigste og de svageste ud af armod og nød. Forum for Socialt Folkestyre vil, hvis det er nødvendigt, prioritere velfærd over visse andre områder, som i dag i Danmark er samfundsstøttede.
Samfundet skal have et stærkt
solidarisk sundhedssystem. I øjeblikket er visse afdelinger på de danske
sygehuse underbemandede med personale. Hvorfor de er det, er et resultat af
forskellige forhold. Dels har det danske hospitalsvæsen i flere årtier undergået
mange rationaliseringer. Dels presses det danske sundhedsvæsen af, at visse
former for medicin pålægges så store priser, at det danske sundhedsvæsen ikke kan
betale prisen for disse medicintyper, uden at skære i de penge, der går til
driften af de danske hospitaler.
Forum for Socialt Folkestyre vil
have et europæisk og internationalt samarbejde, der skal have det formål at
støtte udviklingen af ny medicin samtidigt med, at medicinpriserne skal under
kontrol, så samfundene har råd til at købe medicin til syge mennesker. Forum
for Socialt Folkestyre ønsker også, at alle offentligt støttede
sundhedsfaciliteter bemandes ud fra internationalt anerkendte sundhedsfaglige
standarder, før bemandingen vurderes ud fra rationaliseringshensyn.
Forum for Socialt Folkestyre
ønsker en forbedring af de sundhedsydelser, som det offentlige i dag tilbyder
danske borgere.
Psykiatrien skal forbedres. I dag er de kapacitetsmæssige ressourcer i psykiatrien så mangelfulde, at personalet på de psykiatriske hospitalsafdelinger ofte må vælge mellem psykiatriske patienter, der alle har brug for indlæggelse, og vurdere, hvem der er til mindst eller mest fare for sig selv eller andre, når det skal besluttes, hvem man skal lade gå uden hjælp, og hvem der skal indlægges.
I dag er der også alt for lange
ventetider for mennesker, der er henvist til psykolog fra deres praktiserende
læge. Det fører til den ulighed i sundhedssystemet, at mennesker med lav
indkomst uden råd til sundhedsforsikring eller medlemskab af Sygesikringen
danmark har dårligere psykisk sundhed end de mennesker, som har råd til disse
tjenester. Det samme gør sig gældende med hensyn til tandhygiejne. I dag kan
man kende fattige mennesker i Danmark på deres tænder. Forum for Socialt Folkestyre
vil løse problemerne med den psykiske sundhed, problemerne inden for tandplejen
i Danmark og andre sundhedsområder ved at gøre det lovpligtigt for alle
organisationer som Sygesikringen danmark, som der skal være flere af, at
acceptere alle borgere i Danmark som medlemmer uanset deres sygdomshistorie.
Det skal også være lovpligtigt for alle borgere at være medlemmer af sådan en
organisation. På den måde vil alle mennesker få støtte til behandling af
psykiske problemer og til behandling af dårlige tænder. Denne løsning kræver en
solidarisk betalingsløsning, så selv de fattigste har råd til en
sygeforsikring, der ligger ved siden af den offentlige sygesikring. Måske kan
man forstille sig, at alle skatteborgere i Danmark, uanset deres indkomst skal
betale en procent af deres indkomst i en såkaldt sundhedsskat. Måske kan man
forestille sig, at de fattigste skal betale mindre end en procent.
Forum for Socialt Folkestyre
ønsker at prioritere sundhedssystemet højest sammen med den øvrige
kernevelfærd, når det offentlige Danmark skal prioritere sine udgifter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar