CIVILSAMFUND

Forum for Socialt Folkestyre mener, at mange opgaver i Danmark kunne nyde godt af, at det danske civilsamfund fik mere liv og styrke. Forum for Socialt Folkestyre vil indføre en kulturarvsskat på en halv procent af menneskers indkomst, uanset hvad de tjener. Indtægten fra denne skat skal gå til vedligehold af bevaringsværdige bygninger som slotte, kirker, fyrtårne og andre bygningsanlæg. Forum for Socialt Folkestyre mener, at staten skal drive museer, som er vigtige for den danske nationale selvforståelse. Alle andre museer skal drives for frivillige midler eller for den civilsamfundsskat, som Forum for Socialt Folkestyre mener, der skal indføres.

Civilsamfundsskatten skal bestå af fem civilsamfundsskatteportioner, der skal være på hver 0,3 % af en borgers indkomst. Den enkelte borger skal så kunne vælge at donere disse fem portioner til forskellige organisationer og foreninger, der kan kategoriseres som civilsamfund. Civilsamfundsorganisationer kunne være en religiøs menighed, en livssynsorganisation, et museum, en kulturforening, en nødhjælpsorganisation, en højskole eller en patientforening. Forum for Socialt Folkestyre kunne også forestille sig, at en eller flere af civilsamfundsskattens portioner kunne gå til at betale for vuggestue eller børnehave, hvis en borger har børn i den alder, hvor børn har brug for pasning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

PROGRAM

  FORUM FOR SOCIALT FOLKESTYRE Program   Forum for Socialt Folkestyre arbejder ud fra fire mål, som er: Frihed Retfærdighed At mindske s...