En
kapitalistisk feudal tidsalder
I en dansk sammenhæng har vi set, hvordan virksomheden, Nets
har bevilget deres ledende direktør en bonus på flere hundrede millioner
kroner. Senere blev den samlede direktion i Nets bevilget bonusser på flere
milliarder kroner. Nets er i stand til at være så rundhåndet overfor sine
ledende medarbejdere, fordi virksomheden har monopol på NemId, som næsten alle
voksne danskere er i besiddelse af for at komme i kontakt med det offentlige og
vigtige virksomheder. Nets udnytter den magt, virksomheden har i kraft af dens
monopol i det danske samfund. Forum for Socialt Folkestyre kræver, at
virksomheder med magtstatus på niveau med Nets tvangsopdeles eller overgår til
samfundseje.
Det er en udfordring for alle lande, der har folkestyre, at
verden nu kender til virksomheder, som styres af så store
kapitalkoncentrationer, at disse kapitalkoncentrationer ofte overgår, hvad der
omsættes for på et år i et mindre land som Danmark. Disse virksomheder har
magt, som ofte ikke gavner det almene vel, og som imødegås af for få
begrænsninger. I denne sammenhæng er det aldeles bekymrende, at internationale
handelsaftaler mere og mere forsynes med såkaldte
investorbeskyttelsesklausuler, som gør det muligt for virksomheder at sagsøge demokratiske
lande for ved demokratiske beslutninger at vedtage love, som internationale
virksomheder ikke kan lide. Endnu værre er det, at de fora, hvor de
multinationale virksomheder skal have deres søgsmål afgjort, er sammensat af
forretningsfolk og embedsmænd. Således bliver folkevalgte fora de facto afsat,
og retsstatens normale procedurer bliver sat ud af spillet ved traktater, som
desværre er blevet forhandlet på plads uden meget offentlighed og
gennemskuelighed.
I det hele taget er verden måske på vej ind i en ny feudal
tidsalder, hvor magten mere og mere hviler hos de mennesker, der står bag de
store kapitalkoncentrationer, hvis interesser i stigende grad bliver kilden til
love og regler, som mindre og mindre er resultater af demokratiske processer i
demokratiske samfund.
Forum for Socialt Folkestyre vil have en verdensforandring,
hvor de store virksomheder og deres store kapitalkoncentrationer er underlagt
regelbundne samfunds legitime demokratiske beslutninger.
Flere af de store multinationale virksomheder har grundlagt
imperier, som indenfor internet og informationsteknologi har gjort meget godt i
verden. Men disse virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder er også
er med til at vedtage nye grænser for ytringsfrihed og acceptable ytringer.
Disse grænser retter sig mere efter, hvad der er de store virksomheders
interesser end samfundenes ytringsfrihedsregler, som har fået deres legitimitet
igennem lange og komplicerede processer. Alle regler for ytringsfrihed skal
selvfølgeligt være vedtaget på en måde, der henter sin legitimitet fra
demokratiske samfund og ikke fra, hvad der er denne eller hin virksomheds
interesse. Der ses også en tendens til at de store techgiganter ser de
mennesker, der gør brug af techgiganternes tjenester, som produkter og ikke som
kunder eller mennesker med rettigheder. Således bliver techgiganterne mere
styret af de selskaber, som betaler for reklamer, end af de mennesker, som
bruger techgiganternes tjenester. Her er lovgivere i alle lande nødt til at
være brugernes advokater overfor techgiganterne. Der er også nødt til at være
sociale medier, som fungerer som alternativ til techgiganternes medier.
Verdensøkonomien er global. Det giver mange virksomheder mulighed
for at flytte den arbejdsintensive del af deres produktion til lande med lavere
produktionsomkostninger. Det er især problematisk i forhold til arbejdere, der,
i lande med ringe regulering af arbejdsmiljø, arbejder under kummerlige vilkår.
Således er det et vilkår i det moderne samfund, at produktionen af mange varer
forårsager smerte og skade og hæmmer frihed og retfærdighed. Smerteligt er
dette også i et land som Danmark, hvor reguleringen af arbejdsmarkedet har mere
end 120 år på bagen, men hvor de varer, der købes af forbrugerne, vel er
produceret under samme niveau af smerte og skade som for mange år siden. Denne udvikling imod mere udnyttelse og
forarmning af arbejderklassen på verdensplan er sket på grund af
globaliseringen og den dertil hørende deregulering af arbejdsmarkedet.
Derfor kræver Forum for Socialt Folkestyre, at alle varer
forsynes med mærker eller deklarationer, der gør det tydeligt, under hvilken
arbejdsmiljøstandard den enkelte vare er produceret. På samme måde skal alle
madvarer tillige forsynes med mærker eller deklarationer, som forklarer
forbrugerne, hvilket miljømæssigt skadeniveau, denne vare er produceret under,
eller hvor meget smerte på dyr, en vare med kød i har forårsaget. Forum for
Socialt Folkestyre vil med disse deklarationer og mærker arbejde henimod mere
og mere frihed og retfærdighed for arbejdere i alle lande og for mindre skade
og smerte for mennesker og dyr.
Derigennem håber Forum for Socialt Folkestyre ved
forbrugernes magt at kunne bedre forhold indenfor globalt arbejdsmiljø, miljø
og dyrevelfærd. Men mærkning gør det ikke alene. De forskellige internationale
fora må dirigeres til ikke kun at tjene kapitalkoncentrationernes interesser
men tillige de svagestes. Det skal ske igennem en demokratisering af de
internationale fora, så de bliver mere demokratiske, og så de forhåbentligt
handler for at formindske den smerte og skade den globaliserede kapitalisme
forårsager.
Der ses også i disse år en bevægelse hen i mod, at
virksomheder med store kapitalkoncentrationer bag sig mere og mere flytter
deres virksomhed og endnu mere vigtigt deres skattebetalinger hen til de lande,
hvor selskaber skal betale mindst i skat. Dette skaber et skatteræs imod
bunden, der fungerer sådan, at lande og samfund begynder at konkurrerer med
hinanden om at have den laveste skat for virksomheder, hvilket igen fører til,
at samfundenes muligheder for indtægter formindskes. Forum for Socialt
Folkestyre kræver, at der internationalt etableres mindstegrænser for
selskabskat, så samfundene kan sikres en vis indtægt, som stammer fra
multinationale virksomheder, der fungerer i de forskellige samfund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar